Spring til indhold

TLC Temadage

Efteruddannelse:

Giv din faglighed et løft med TLC Temadage

Én-dags kurser der øger dine kompetencer som professionel behandler og omsorgsmedarbejder og giver dig relevant opdateret viden til din praksis eller genopfrisker basale sexologiske emner. Samtidig møder du andre fagpersoner og får mulighed for at skabe nye faglige netværks-relationer.

TLC Temadage er en del af uddannelsen til TLC SeksualCoach, hvor eksterne fagpersoner og kvalificerede eksperter giver oplæg og undervisning i udvalgte sexologiske temaer og specifikke fagområder.

Vi har fået flere henvendelser om muligheden for kun at deltage i en eller flere af disse dage. Derfor har vi nu åbnet for et begrænset antal pladser for ikke-studerende, der er interesseret i at deltage.

Dagen starter kl. 10 og slutter kl. 17. Der er en times frokostpause, hvor der serveres en dejlig sandwich.


TLC Temadag 

  • 6 timers MasterClass-undervisning med oplæg, workshop, dialog og højt fagligt indhold (2×3 timer)
  • Begrænset antal pladser
  • Egne hyggelige lokaler hos TLC Krop & Sind, Fyensgade i Aalborg

 1.895,- pr. kursus (momsfrit)

TLC Temadage henvender sig især til uddannede behandlere, coaches, terapeuter, sexologer, sygeplejersker, sosu-medarbejdere, pædagoger og omsorgspersonale, der ønsker at supplere, forbedre og forny deres faglige viden, men alle interesserede er velkommen.

TLC Temadag med Lonnie Liv Henriksen lørdag 10. juni 2023 kl. 10-17

STOP OVERGREB: Sådan hjælper vi bedst udsatte børn

En vigtig temadag for alle der beskæftiger sig med børn, både professionelt som pædagog, lærer eller socialarbejder, som frivillig i foreningsregi eller bare som engageret og bekymret voksen.

Kom til en dag med oplæg, undervisning, workshop og dialog, hvor vi sætter fokus på de børn, der er udsat for seksuelle krænkelser og overgreb: Hvad er konsekvenserne, hvad skal vi være opmærksom på, hvad er vores mulighed for at spotte det, men vigtigst af alt, hvad er vores mulighed for at hjælpe.

Lonnie Liv Henriksen

Temadagen er lagt i hænderne på Lonnie Liv Henriksen, der arbejder som psykoterapeut. Hun er samtidig forfatter til flere bøger om seksuelle overgreb, blandt andet den selvbiografiske “Pigen i spejlet” samt novellebogen “Liv og Vampyren”, som er grundlag for Red Barnets undervisningsmateriale til folkeskolens ældre klasser. Desuden er hun underviser på TLC Uddannelsers sexologiske hold.

Desuden medvirker Mai og Kim MacKayzee, der begge er sexologer, psykoterapeuter samt undervisere hos TLC Uddannelser.


TLC Temadag lørdag 13. maj 2023 kl. 10-17

Natasja Tøt Knudsen: Børns og unges seksualitet

Natasja Tøt Knusen arbejder til dagligt som pædagog på et bosted for børn og unge med psykosociale vanskeligheder. Desuden er hun underviser på TLC Uddannelsers sexologiske hold.

Natasja Tøt Knudsen

Natasja er en formidabel formidler, med en særlig interesse i børn og unges seksualitet, og på denne TLC Temadag vil hun blandt andet undervise i børns seksuelle udvikling, men også om forskellene på normativ, bekymrende og skadelig seksuel adfærd. 

Desuden vil hun komme ind på kønsidentitet samt børns og unges forhold til online medier.


TLC Temadag – lørdag 15. april 2023 kl. 10-17 

JESPER BAY-HANSEN: Seksuel Sundhed

Jesper Bay-Hansen, læge og sexolog
Jesper Bay-Hansen

Specialist i klinisk sexologi og parterapeut – Speciallæge i almen medicin – Fellow of the European Committee of Sexual Medicine (FECSM)

Forfatter til flere bøger om livsglæde, trivsel, sex- og samliv samt efterspurgt foredragsholder og underviser, kendt fra DR’s ekspertpanel Lev Nu, hvor han besvarer spørgsmål om sex og parforhold.

Emner på denne TLC Temadag:

  • Seksuel sundhed
  • Mænd og kvinders anatomi
  • Seksuelle dysfunktioner
  • Påvirkning af seksualiteten ved kroniske sygdomme.  

Udover sin faglighed supplerer Jesper Bay-Hansen med erfaring fra sin praksis som både læge, klinisk sexolog og parterapeut – herunder især typiske seksuelle problemer for alle køn.


TLC Temadag – lørdag 4. marts 2023 kl. 10-17

MEHRNOUSH PARVE:
Seksualitet i islamisk kultur

På denne TLC Temadag vil Mehrnoush Parve undervise i islam og seksualitet med fokus på den mellemøstlige kultur. Mehrnoush kommer ind på emner som transkønnethed, LGBT og Islam, handicappedes seksualitet og islam, kulturens påvirkning af seksualiteten og uddybe islams syn på bla. onani, sex før ægteskab, abort, prævention og meget mere. En all round undervisning i islams betydning og påvirkning af seksualiteten

Mehrnoush Parve er uddannet klinisk sexolog fra Aalborg Universitet. Derudover er Mehrnoush uddannet coach, parterapeut og kognitivterapeut og har gennemført adskillige kurser og uddannelsesforløb i både Iran, Dubai, USA og Canada indenfor fagrenene sexologi, psykologi, biologi og meditation.

Mehrnoush er med sin dansk-iranske baggrund særligt optaget af det kulturelle møde mellem østen og vesten. Hun anvender sin kulturelle baggrund aktivt, i sit arbejde, i forbindelse med at åbne vestens øjne for det, som hun kalder for ”De Glemte Værdier,” og på at åbne østens øjne for det, hun kalder ”At Se Livet Med Andre Øjne.” Yderligere er Mehrnoush i stand til at formidle og integrere mødet mellem forskellige kulturer, så vi kan blive klogere på hinanden, og udvikle os som mennesker, i en globaliseret verden.

Som noget helt særligt har Mehrnoush lavet filmen The Beloved Companion. Filmen betragtes som den første seksualoplysningsfilm til muslimer og er lavet med det formål at oplyse om ægteskab og seksuelt samvær med udgangspunkt i Islam. I filmen behandles blandt andet den seksuelle akt, kvindens seksuelle rettigheder, graviditet, seksuelle sygdomme og prævention. Som noget enestående er filmen blevet tilladt i Iran og sælges på de iranske apoteker. 

Mehrnoush har ligeledes lavet to film om Kønskorrigering samt diversitetens indenfor seksualiteten som har været i biografen i Danmark og udlandet. 


TLC Temadag – lørdag 22. oktober 2022 kl. 10-17

PASQUALE PALADINO:
Seksualitet og udfordringer i parforholdet

Pasquale Paladino
Sexolog, parterapeut og datingcoach

Når den første stormende forelskelse lægger sig og hverdagen sætter ind, hvad er det så der sker med seksualiteten i et parforhold?

Denne TLC Temadag sætter fokus på seksualitet og udfordringer i parforholdet, men kigger også på hvorfor seksualitet, sensualitet og intimitet er vigtigt i et velfungerende parforhold, og hvordan kommunikation mellem partnerne beriger og forbedre samlivet.

Pasquale er sexolog, parterapeut og datingcoach. Udover eksempler og praktisk erfaring fra sin egen praksis i Holstebro, deler han også sin faglige viden som underviser i sexologi og parterapi på flere uddannelser, som foredragsholder og som skribent, rådgiver og ekspert i pressen og på TV.

Læs mere på hans hjemmeside www.DatingOgParforhold.dk.


TLC Temadag – lørdag 3. september 2022 kl. 10-17

KIMI SAND: Bækkenbunden og seksuel lyst

Lær mere om bækkenbundens betydning for et saftigere sexliv.
Bækkenbundens vigtighed bliver ofte undervurderet i forhold til vores seksualitet. Mange er ikke klar over at saftige og veltrænede bækkenbundsmuskler er afgørende for lyst og evne til orgasme, både for mænd og kvinder livet igennem. Bevidstheden om at kunne bruge sine muskler aktivt under sex gør at ens oplevelse af nydelse og sextillid øges.

Kimi Sand er sexolog og vaginalterapeut med klinik i Viborg. Hun er oprindelig uddannet fysioterapeut og har specialiseret sig i gynobs fysioterapi (bækkenbund). Derudover skriver hun klummer, holder foredrag og underviser kommende sexologer. Læs mere på www.kimisand.dk.

Nogle af emnerne på denne TLC Temadag:

  • Bækkenbundens funktion og anatomi
  • Seksualitet og bækkenbund, og hvorfor er den så vigtig
  • Smerter i underlivet, mulige årsager
  • Urinvejene
  • Inkontinens
  • Funktionel træning af bækkenbunden
  • Den gravide bækkenbund og følger efter fødslen
  • Seksualitet og hvordan den kan ændre sig gennem livet
  • Mandens lyst
  • Kvindens lyst